Fra idag vil du kunne følge lidt med i, hvad Louie sådan går rundt og bedriver. Der vil være billeder at se og historier at læse.

Men først lige lidt om hvad der gjorde, at vi valgte netop denne race.

Vi har tidligere haft en hund, en kooikerhondje Nemo, men måtte desværre aflive den, da den havde meget dårlige knæ og hofter. Efter ca 2 år uden hund syntes vi, der manglede noget i vores hjem. Men hvilken race skulle det være ? Min mand, Lars, ville gerne have en hund, der så ud "som om den ikke kunne gøre for det". Jeg, Pia, ville gerne have en robust, sund hund med et ikke for stort aktivitetsniveau. Jeg begyndte at læse om forskellige hunderacer på nettet, og pludselig blev min interesse vækket på Tibetanerklubbens hjemmeside. Men èn ting er at læse om racen, en anden er at opleve den. Jeg fandt ud af, at man kunne tilmelde sig tibetanerklubbens hundepasningsordning, som sagt så gjort ( både Lars og vores 2 teenage børn syntes nok, jeg gjorde lige lovlig meget ud af det ).

Allerede efter kort tid blev vi ringet op og fik mulighed for at passe en tibetaner, Buddy. Jeg var helt prisgivet ( og det var resten af familien også ). Dejlig, dejlig hund.

Så var hunderacen på plads, nu var det bare at finde en hvalp. Her kom så Kennel Maitri`s ind i billedet. Deres tæve Frida stod for at skulle have hvalpe. Men hos Susanne og Bent køber man ikke bare en hvalp, først skal familien godkendes personligt. Heldigvis kom vi i betragtning.

Nu var det bare at vente og vente....

D.21 maj 2008 skete så miraklet, Louie blev født og hele vores hverdag blev forandret fra denne dag :)

 

 

 

                                                                                                 Maitri's Cimba Lhak-pa Norbu                                          

                                                                          

                                                              

 

     Forsiden    Sidste nyt   Louie    Masi   Tibetansk terrier     Galleri   Blog