Tibetansk terrier En tibetansk terrier er ikke en terrier, men en glad familiehund, en selskabshund. Den er middelstor, har en lang dobbeltpels og er kvadratisk at se på. Den findes i mange forskellige farvekombinationer.  Den er ca. 40 cm høj og vejer 8-13 kg. Halen ligger smukt krøllet hen over ryggen. Dens gang er smuk med lange smidige og lette bevægelser. Den er meget adræt og kan springe højt. Den elsker at sidde højt og betragte verden, en vindueskarm eller et bord er bare sagen. En tibetansk terrier har sin egen værdighed, den er let at opdrage. Den er intelligent, selvstændig hvilket er kendetegnene for en hyrdehund. Hvor den stammer fra, skulle den kunne tænke selv og tage beslutninger, og det kan den. Den opfatter lynhurtigt, hvad der forventes af den, og ser den det fornuftige i det, så udfører den opgaven, i modsat fald forsøger den at finde "smuthuller".Den er utrolig sjov og charmerende, men opdragelse er vigtig, da hund og menneske ikke altid er enige i hvilke påfund, der er lige morsomme. Man siger, en tibetansk terrier er 1/3 hund, 1/3 kat og 1/3 menneske. Den er en super familiehund. Den knytter sig til hele familien, men tættest til den, der beskæftiger sig mest med den. Den er glad for børn, og er altid parat til leg. Den elsker at være sammen med familien og tilpasser sig, hvor man nu befinder sig. Pelsen kræver nogle timers pleje om ugen. Men den skal hverken klippes eller trimmes. Den tibetanske terrier kommer oprindelig fra Tibet, et barsk land ca 3-5000 meter over havets overflade. Klimaet veksler fra iskolde vintre til korte meget varme somre. Der blæser kraftige vinde og regn er sparsom. Lyset er meget skarpt på grund af den høje beliggenhed. Derfor er det også praktisk med den store pels til beskyttelse mod kulden, håret ned over øjnene mod det stærke lys, og de store poter for bedre at kunne gå i sneen og det barske klippeterræn. Legenden fortæller, at den tibetanske terrier blev opdrættet i et kloster i en dal i Tibet "Den glemte Dal". Hunden blev behandlet med stor respekt og som en del af familien. Hunden blev også kaldt for "The Little People". Rejsende, der endelig nåede til klosteret efter mange strabadser, fik en hund med som vejviser og lykkebringer, når de igen rejste. Den tibetanske terrier blev først rigtig kendt ude i verden, da en engelsk kvindelig læge Dr. Greig i 1922 opererede kvinden til en tibetansk købmand. Som tak fik Dr. Greig en tibetansk terrier hvalp, en tæve som blev kaldt Bunti. Senere fik hun en hanhund Rajah. De fik hvalpe. Dr. Greig udstillede Bunti og nogle af hvalpene og fik anerkendt racen som en selvstændig race.                                                                                                        Maitri's Cimba Lhak-pa Norbu